SK Aarhus U-18 et elitesamarbejde for hele byen.

 

Visionen er klar

SK Aarhus Elitehåndbold har siden marts måned 2008 arbejdet målrettet sammen med HEI,VRI, Skovbakken og Viby om at etablere den bedst mulige base for byens mange talentfulde U-18 spillere.

I et nytænkende spændende projekt, der støttes af fonden for eliteidræt i Århus/Esaa, har vi trænet målrettet siden marts måned med de 4 klubbers bedste spillere, og vi kan nu mønstre et slagkraftigt U-18 mandskab.

Målet er klart, vi ønsker at skabe optimale betingelser for de talentfulde spillere i deres hverdag til træning og til kamp, så de kan udvikle sig og præstere bedst muligt. Via seriøs og ihærdig træning i et spændende elitemiljø, udvikles spillerne til mere komplette spillere, og vi sikrer derved en stadig strøm af gode spillere til byens eliteseniorhold.

At udvikle unge spillere der på sigt kan begå sig som ligaspillere, gerne her i Århus, er ligeledes en naturlig del af projektets mål.

Spillere der kommer fra de lokale eliteungdomsklubber, og som med træningsiver og talent ender som en bestanddel af byens ligahold, og som derved bliver boende og uddanner sig i Århus, er i vores øjne den helt rigtige udvikling.

En udvikling som vi, og i høj grad samarbejdsklubberne, vil kunne være stolte af og identificere sig med.